Rigsloven

Rigets lov

Denne overordnede lov gælder for alle byer i Riget for at sikre Borgernes lige muligheder og ret.


§ 1: Guderne.

Guderne er almægtige, og deres magt må ikke betvivles eller bespottes. Ingen gud er over en anden, og deres lighed inspirerer borgerne til ligeså at være ligeværdige.


§ 2: Borgernes mester.

Stk. 1: Borgmesteren vælges af byens borgere ved håndsoprækning. Hver borger kan kun afgive 1 stemme.

Stk. 2: Borgmestervalg holdes i månederne februar og august, eller når siddende borgmester fratræder embedet. Hvis borgmesteren udrejser i mere end én måned, antages han at have forladt embedet.

Valg skal annonceres på byens område og omkringliggende len.

Stk. 3: Borgmesteren må udvælge stedfortræder i mindre perioder på op til 1 måned.

Stk. 4: Borgmesteren er byrådets overordnede leder, og har to stemmer til valg af byrådsmedlemmer.

Stk. 5: Dommeren kan tvinge borgmesteren til at fratræde sin post hvis denne erklæres skyldig i en forbrydelse, og der er flertal for det i byrådet.


§3: Byrådet

Stk. 1: Byrådet består af borgmesteren og fire andre poster, som vælges på samme måde som borgmesteren. Byrådsmedlemmer (undtagen borgmesteren) kan afsættes med 1 måneds varsel hvis et flertal i byrådet er enige.

  • Alle byrådsmedlemmer er Højborgere, så længe de besidder posten.

  • Grossereren vælges samme måned som borgmesteren, efter borgmesteren er valgt.

  • Vagtmesteren og Dommeren vælges 1 måned efter Borgmesteren og Grossereren. Biskoppen vælges 2 måneder efter Borgmesteren og Grossereren.

  • Hvis byrådsmedlemmer forlader området midlertidigt, skal Byrådet udpege en stedfortræder. Ved fravær i mere end 1 måned skal der udskrives nyt valg til embedet med det samme.


Stk. 2: Byen skal have en grosserer. Det er grossererens ansvar at sørge for forvaltningen af byens økonomiske ressourcer for borgernes bedste.

  • Hvis byrådet er i gæld, eller skal skaffe penge til et andet forehavende, er det grossererens ansvar at planlægge hvorledes pengene skal skaffes, eksempelvis via udskrivelse af skatter.

  • Såfremt byrådet har overskud i kassen, har grossereren ret til at bestemme hvorledes de ekstra penge skal bruges, medmindre et flertal af byrådet er imod.

  • Grossereren har pligt til at bogføre alle sine regnskaber, og gøre dem offentligt tilgængelige for borgerne. Sløset bogholderi eller korruption er strafbart.


Stk 3: Byen skal have en vagtmester. Det er vagtmesterens ansvar at beskytte byens borgere.

  • Vagtmesteren skal organisere en byvagt, som med våbenmagt skal sikre borgernes rettigheder, opretholde Rigsloven og evt. bylove, samt fange og tilbageholde anklagede kriminelle, så de kan stilles for en retssag. Byvagten må ikke anvende vold på lovlydige borgere.

  • Vagtmesteren skal sørge for at byvagten bliver ordentligt betalt, evt. i samarbejde med grossereren.

  • Vagtmesteren har ret til, enten på eget initiativ eller efter borgernes ønske, at udskrive dusører på borgere, som skal fremskaffes til en retssag. Det er op til vagtmesteren at finde ud af, hvordan belønningen for dusøren skal afbetales.


Stk. 4: Byen skal have en biskop, som vælges blandt de magisk kyndige i byen. Den gud, som biskoppen repræsenterer, bliver byens skytsgud. Det er biskoppens ansvar at sørge for at især denne gud hædres og behages.

  • Så længe Biskoppen ellers overholder loven er det strafbart at forhindre Biskoppen i at udføre sin guds arbejde.

  • Biskoppen skal minimum en gang pr. måned afholde en gudstjeneste for sin gud hvor alle borgere er velkomne, så borgerne får mulighed for at høre hvorledes de bedst kan behage deres skytsgud, og hvad de kan opnå ved tjeneste af guden.

  • Biskoppen skal bidrage med magisk ekspertise og vejledning om til byrådet. Dette involverer at undersøge, håndtere og vejlede byrådet om magiske forstyrrelser og lignende overnaturlige problemer i området.

  • Biskoppen må, som den eneste, anklage borgere for kætteri eller vanære af en eller flere guder (dvs. brud på §1). Retssagen foregår som beskrevet i §8, men dommeren og biskoppen skal blive enige om straffen.


Stk. 5: Byen skal have en dommer. Det er dommerens ansvar at anklagede kriminelle stilles for en retssag, som beskrevet i §8. Sammen med Vagtmesteren skal Dommeren således forhindre selvtægt blandt borgerne.

Hvis retssager opstår inden en dommer er valgt skal byrådet i fællesskab udføre Dommerens rolle.


§4: Om at holde trælle.

Denne paragraf er fjernet.


§5: Borgernes rettigheder.

Følgende rettigheder er fælles for alle borgere. Krænkelse af borgeres rettigheder er strafbart.

Stk. 1: Retten til at leve.

Stk. 2: Retten til retfærdig rettergang, som beskrevet i §8.

Stk. 3: Retten til religionsfrihed. Dette vil sige, at en borger frit kan vælge at tjene en eller flere af rigets guder. En borger kan ikke retsforfølges for sin tro, men det er heller ikke en undskyldning for at undgå straf.

Stk. 4: Retten til ejendom. Dette vil sige at besidde genstande, jord, eller bygninger, samt udvise uønskede folk herfra. Det er dog forbudt for alle borgere i Riget at eje trælle.

Stk. 5: Retten til at stemme. Alle almene borgere og højborgere har ret til at stemme 1 gang per valg.

Stk. 6: Retten til beskyttelse. En borger må ikke udsættes for uprovokerede angreb, voldshandlinger eller andre overgreb på en borgerens krop og sind. Undtagelser er straffe for forbrydelser, eller skader borgeren pådrager sig ved væbnet modstand mod loven (byvagten, dusørjægere eller lignende), eller som resultat af dueller.

Stk. 7: Retten til selvforsvar. En borger kan ikke retsforfølges for at forsvare sig selv i tilfælde af uprovokerede angreb som beskrevet i Stk. 6.


§6: Højborgere og deres rettigheder.

Foruden de almindelige borgerrettigheder beskrevet i §5 har højborgere yderligere rettigheder.

Stk. 1: Højborgere har altid ret til at blive hørt under en hvilken som helst retssag.

Stk. 2: Retten til selvjustits. Såfremt højborgeren kan overbevise Dommeren om, at en kriminel handling mod højborgeren har fundet sted, har højborgeren ret til selv at organisere afstraffelse af den skyldige uden retssag. Højborgeren skal dog blive enig om straffen med Dommeren.

Derudover må anklagede højborgere altid vælge om de ønsker retssag ved afstemning eller duel, uagtet Dommerens ønsker.

Stk 3: En borger kan i særlige tilfælde forfremmes til standen af højborger permanent, hvis de har vist sig uvurderlige for samfundet gennem flid og arbejde. Denne forfremmelse kræver et flertal i byrådet.


§7: Pak.

Stk. 1: Pak har ingen af borgernes rettigheder, udover retten til at leve. I særligt grove tilfælde af mishandling, eller som belønning for god opførsel, kan byrådet vælge at give pak midlertidige borgerrettigheder, eksempelvis ret til beskyttelse.

Stk. 2: Pak har ret til at beholde personlige genstande, som er nødvendige for deres arbejde. Pak har ret til at tjene en gud, men må ikke kalde sig præster eller udvalgte.

Stk. 3: Pak har ikke ret til en retssag. Hvis en borger kan bevise, at pakket har begået en forbrydelse, må borgeren selv udmåle en passende straf.

Stk. 4: Pak kan ophøjes til borgerstand med et flertal i byrådet. Dette skal ske efter flittig hjælp til Rigets bedste.


§8: Retssager og straffe.

I tilfælde af, at en borger har brudt enten rigsloven eller den lokale bylov, benyttes følgende retningslinjer for retssager og evt. straf.

Stk. 1: Afhængig af sagens natur og praktiske forhold vurderer Dommeren alene, om sagen skal afgøres ved afstemning (Stk. 2) eller en duel (Stk. 3). Som udgangspunkt forventes det at dueller bruges til mindre alvorlige sager, da det er mindre tidskrævende.

Stk. 2: Ved afstemning udpeger dommeren 3 nævninge, som er uberørte af sagen. Byrådsmedlemmer må ikke være nævninge, og nævningene skal udskiftes fra sag til sag. Efter at have hørt forklaringer fra de involverede parter, stemmer nævningetinget ved håndsoprækning om den anklagede er skyldig eller uskyldig. Findes den anklagede skyldig bestemmer Dommeren straffen.

Stk. 3: Afgøres retssagen ved duel har begge parter ret til at udvælge en forkæmper. Duellens regler aftales af de kæmpende. Kun hvis disse ikke kan blive enige afgør Borgmesteren alene reglerne. Hvis den anklagede taber, bestemmer Dommeren en passende straf. Vinder den anklagede er det tegn på, at guderne finder ham uskyldig.

Stk. 4: Dommeren må uddele både fysisk afstraffelse, samfundstjeneste eller bøder som straf. I meget grove tilfælde kan dommeren, hvis der er enstemmighed i byrådet, fratage enkelte eller flere rettigheder fra forbryderen. Dommeren kan på denne måde gøre højborgere til borgere, gøre borgere til pak, eller fratage forbryderen retten til livet (og lovliggøre henrettelse).

Stk. 5: En forbryder kan altid frivilligt kræve sin straf nedsat, til gengæld for at miste sine højborger- eller borgerrettigheder (og dermed blive degraderet til hhv. borger eller pak).


§9: Lokale love.

Byrådet skal stå for at forme lokale love, som skaber orden og bedre vilkår for byen.

Stk. 1: Mindst 3 byrådsmedlemmer skal være til stede når en ny lov vedtages. Byrådsmedlemmer har 1 stemme hver.

Stk. 2: Det er vagtmesterens ansvar at sørge for, at byens borgere bliver informeret, hver gang en ny lov vedtages, eller når der ændres i en eksisterende.

Stk. 3: Love må ikke gå imod rigsloven.

Stk. 4: Love skal være så uddybende og fyldestgørende som muligt.