Rigets lov

Denne overordnede lov gælder for alle byer i Riget for at sikre borgernes lige muligheder og ret.

§1: Guderne

Guderne er almægtige, og deres magt må ikke betvivles eller bespottes. Ingen gud er over en anden, og deres lighed inspirerer borgerne til ligeså at være ligeværdige.

§2: Valg af byrådet
Stk. 1: Byrådsposter vælges af byens borgere. Hver borger kan kun afgive 1 stemme. En byrådspost er til valg hver 6. måned eller ved fratrædelse.
Valg skal annonceres på byens område og omkringliggende len.

Stk. 2: Forlades byrådsposten i mindre perioder på op til 1 måned, skal byrådsmedlemmet  udpege en stedfortræder.

Stk. 3: Forlades byrådsposten i mere end 1 måned, anses posten som fratrådt og der skal være nyt valg.

Stk. 4: Byrådsmedlemmer (undtagen Borgmesteren) kan afsættes med 1 måneds varsel hvis et flertal i byrådet er enige.

§3: Borgernes Mester

Stk. 1: Borgmesteren er byrådets overordnede leder, og har to stemmer til valg af byrådsmedlemmer.

Stk. 2: Borgmesteren har ansvaret for at nye bylove bliver forkyndt til befolkningen og den lokale adel. Før dette gælder lovene ikke.

§4: Dommer

Stk. 1: Det er Dommerens ansvar at anklagede kriminelle stilles for en retssag, som beskrevet i §11. 

Stk. 2: Hvis retssager opstår uden en Dommer til stede, skal byrådet i fællesskab udføre Dommerens rolle.

Stk. 3: Dommeren kan tvinge Borgmesteren til at fratræde sin post hvis denne erklæres skyldig i en forbrydelse, og der er flertal for det i byrådet.

§5: Grosserer

Stk. 1: Det er Grossererens ansvar at sørge for forvaltningen af byens økonomiske ressourcer for borgernes bedste.

Stk. 2: Hvis byrådet er i gæld, eller skal skaffe penge til et andet forehavende, er det Grossererens ansvar at planlægge hvorledes pengene skal skaffes, eksempelvis via udskrivelse af skatter.

Stk. 3: Grossereren har pligt til at bogføre alle sine regnskaber, og gøre dem offentligt tilgængelige for borgerne. Sløset bogholderi eller korruption er strafbart.

§6: Vagtmester

Stk. 1: Vagtmesteren skal organisere en byvagt, som med våbenmagt skal sikre befolknings rettigheder, opretholde Rigsloven og evt. bylove, samt fange og tilbageholde anklagede kriminelle, så de kan stilles for en retssag. 

Stk. 2: Vagtmesteren skal sørge for at byvagten bliver ordentligt betalt, evt. i samarbejde med Grossereren.

Stk. 3: Vagtmesteren har ret til at udskrive dusører på borgere, som skal fremskaffes til en retssag. Det er op til Vagtmesteren at finde ud af, hvordan belønningen for dusøren skal afbetales.

§7: Biskop

Stk. 1: Den gud, som Biskoppen repræsenterer, bliver byens skytsgud. Det er Biskoppens ansvar at sørge for at især denne gud hædres og behages.

Stk. 2: Biskoppen skal vælges mellem byens præster og magisk kyndige.

Stk. 3: Så længe Biskoppen ellers overholder loven er det strafbart at forhindre Biskoppen i at udføre sin guds arbejde.

Stk. 4: Biskoppen må, som den eneste, anklage borgere for kætteri eller vanære af en eller flere guder (dvs. brud på §1). Retssagen foregår som beskrevet i §11, men Dommeren og Biskoppen skal blive enige om straffen.

§8: Borgernes rettigheder

Følgende rettigheder er fælles for alle borgere. Krænkelse af borgeres rettigheder er strafbart.

Stk. 1: Retten til at leve.

Stk. 2: Retten til retfærdig rettergang, som beskrevet i §11.

Stk. 3: Retten til religionsfrihed. Dette vil sige, at en borger frit kan vælge at tjene en eller flere af rigets guder. 

Stk. 4: Retten til ejendom. Dette vil sige at besidde genstande, jord, eller bygninger, samt udvise uønskede folk herfra.

Stk. 5: Retten til at stemme. Alle borgere har ret til at stemme 1 gang per valg.

Stk. 6: Retten til beskyttelse inden for byens grænser. En borger må ikke udsættes for uprovokerede angreb på borgerens krop og sind.
Undtagelser er straffe for forbrydelser, eller skader borgeren pådrager sig ved væbnet modstand mod loven (byvagten, dusørjægere eller lignende), eller som resultat af dueller.

Stk. 7: Retten til selvforsvar. En borger kan ikke retsforfølges for at forsvare sig selv i tilfælde af uprovokerede angreb som beskrevet i Stk. 6.

Stk. 8: En borger kan i særlige tilfælde forfremmes til standen af Højborger permanent, hvis de har vist sig uvurderlige for samfundet gennem flid og arbejde. Denne forfremmelse kræver flertal i byrådet samt godkendelse af den lokale adel.

§9: Højborgernes rettigheder

Foruden de almindelige borgerrettigheder har Højborgere yderligere rettigheder.

Stk. 1: Højborgere har altid ret til at blive hørt under en hvilken som helst retssag.

Stk. 2: Retten til selvjustits. Såfremt Højborgeren kan overbevise Dommeren om, at en kriminel handling mod Højborgeren har fundet sted, har Højborgeren ret til selv at organisere afstraffelse af den skyldige uden retssag. Højborgeren skal dog blive enig om straffen med Dommeren.

Stk. 3: Anklagede Højborgere må altid vælge om de ønsker en retssag eller duel, uagtet Dommerens ønsker.

§10: Pak

Stk. 1: Pak har ingen af borgernes rettigheder, udover retten til at leve. 

Stk. 2: Byrådet kan vælge at give pak midlertidige borgerrettigheder, eksempelvis ret til beskyttelse. For eksempel for tro tjeneste til samfundet bedste.

Stk. 3: Pak har ret til at beholde personlige genstande, som er nødvendige for deres 

arbejde. 

Stk. 4: Pak har ret til at tjene en gud, men må ikke kalde sig præster eller Magisk udvalgte.

Stk. 5: Pak har ikke ret til en retssag. Hvis en borger kan overbevise Dommeren om, at pakket har udført en kriminel handling, har borgeren ret til selv at organisere afstraffelse af den skyldige uden retssag. Borgeren skal dog blive enig om straffen med Dommeren.

Stk. 6: Pak kan i særlige tilfælde forfremmes til standen af borger permanent, hvis de har vist sig nyttige for samfundet gennem flid og arbejde. Denne forfremmelse kræver flertal i byrådet samt godkendelse af den lokale adel.

§11: Retssager, dueller og straffe

I tilfælde af, at en borger har brudt enten Rigsloven eller den lokale bylov, benyttes følgende retningslinjer for retssager, dueller og evt. straf.

Stk. 1: Afhængig af sagens natur og praktiske forhold vurderer Dommeren alene, om sagen skal afgøres ved retssag (Stk. 2) eller en duel (Stk. 3). Som udgangspunkt forventes det at dueller bruges til mindre alvorlige sager, da det er mindre tidskrævende.

Stk. 2: Ved retssag udpeger Dommeren 3 nævninge, som er uberørte af sagen. Byrådsmedlemmer må ikke være nævninge.

Efter at have hørt forklaringer fra de involverede parter, stemmer nævningene om den anklagede er skyldig eller uskyldig. Findes den anklagede skyldig bestemmer Dommeren straffen.

Stk. 3: i tilfælde af duel har begge parter ret til at udvælge en forkæmper. Duellens regler aftales af de kæmpende. Kun hvis disse ikke kan blive enige afgør Borgmesteren alene reglerne. Hvis den anklagede taber, bestemmer Dommeren en passende straf. Vinder den anklagede er det tegn på, at guderne finder denne uskyldig.

Stk. 4: Dommeren må uddele både fysisk afstraffelse, samfundstjeneste eller bøder som straf. I meget grove tilfælde kan Dommeren, hvis der er enstemmighed i byrådet, fratage enkelte eller flere rettigheder fra forbryderen. Dommeren kan på denne måde gøre Højborgere til borgere, gøre borgere til pak, eller fratage forbryderen retten til livet (og lovliggøre henrettelse).

Stk. 5: En forbryder kan altid frivilligt kræve sin straf nedsat, til gengæld for at miste sine Højborger- eller borgerrettigheder (og dermed blive degraderet til hhv. borger eller pak).

§12: Bylove

Byrådet skal stå for at forme bylove, som skaber orden og bedre vilkår for byen.

Stk. 1: Mindst 3 byrådsmedlemmer skal være til stede når en ny lov vedtages. Byrådsmedlemmer har 1 stemme hver.

Stk. 2: Bylove gælder kun inden for byens grænser og eventuelt dens nærområde. Hver lov skal specificere hvor den gælder.

Stk. 3: Bylove må ikke gå imod Rigsloven.

Stk. 4: Den lokale adel har vetoret mod nye bylove.