Drage

Kendetegn: 

Dragerne har været uddøde i næsten 400 år. Ingen nulevende borger har nogensinde set en drage, men beretningerne beskriver dem som enorme skællede, reptil-lignende væsener, med læderagtige vinger, mægtige horn, lange kløer, sylespidse tænder, og evnen til at spy ild. Det er også ofte sådan guden Helgir (som en gang var en drage) illustreres af hans tjenere.

Gammel natur: 

Stolthed, hovmod og storhedsvanvid. Dragerne var overbeviste om, at de var guder, og verden tilhørte dem. Resten af racerne på jorden, samt de nuværende guder, var ganske uenige.

Beskrivelse:

Dragerne var den gamle verdens herskere. Fra deres reder i bjergenes tinder regerede de over hele den kendte verden. Hvad de ikke brød sig om brændte de ned. Dem, som sagde dem imod, åd de. Der var meget få af dem (igen er enige om præcis hvor mange, men historikerne gætter på omkring et par hundrede), men de var så frygtindgydende at alle de andre racer knælede for dem.

Hver eneste drage havde sit eget territorie, lod sig tilbede af lokalbefolkningen som en slags gude-konge, og krævede jævnlige ofringer af kød, guld og andre rigdomme.

Det siges at dragerne var udødelige, og jo ældre de blev, jo større og stærkere blev de. De ældste af dem var Olddragerne, som siges at have været på størrelse med små bjerge. Det er intet under, at disse monstre først blev styrtet da guderne steg ned til jorden og skænkede deres tjenere magiske kræfter.

Derudover ved man meget lidt om dragerne. De siges at have haft andre mystiske egenskaber end evnen til at spy ild, men det er svært at adskille fakta fra myte. Angiveligt skulle dragerne have opfundet kunsten at skabe magiske runer, ved at skære tegn i deres egne skæl og blæse ild på dem - en proces, som i moderne tid kan efterlignes af dygtige håndværkere ved brug af Drageaske.

Gudernes præster fastholder, at hvad end dragerne kunne, var det ikke rigtig magi - for den slags kræfter kommer kun fra guderne.