Rigets historie

Dragernes Tid (Over 1000 år siden)

I urtiden var verden vild og kaotisk, og befolket af primitive tænkende væsener, som mest af alt brugte tiden på at slås med hinanden. Øverst i den blodige fødekæde var dragerne: mægtige skællede, flyvende rovdyr, med umådelige ildsprudende kræfter, og dyb mystisk viden.

I denne brutale tid begyndte Mørket at få tag i de tænkende væseners hjerter, og alle væsenerne udviklede dystre karaktertræk, som reflekterede deres unikke udfordringer og kamp for overlevelse. Dette mørke kaldes den Gamle Natur, og påvirker alle væsener den dag i dag. Ikke mindst påvirkede det dragerne, som blev stolte og fulde af storhedsvanvid. De blev overbevist om at de var guddommelige, og resten af verdens væsener burde tjene dem. Dragerne spredte skræk og rædsel i hele verden, og åd hvad eller hvem det passede dem, og brændte alt ned, der modstod dem.

Mennesker, gobliner, elvere og orker led forfærdeligt, og var nær ved at blive udryddet - deres primitive stenvåben kunne næsten intet gøre mod uhyrerne. Det fik elverne til at indgå en fredspagt med dragerne: elverne undgik at blive spist, men til gengæld blev de dragernes soldater og tjenere. Elverne begyndte derfor at erobre de andre racer i dragernes navn.

Menneskene bukkede under efter lange, håbløse kampe. De orker og gobliner, der ikke underkastede sig, blev fordrevet til Urdun-sletten og de dybeste skove og sumpe.

Elverne herskede i dragernes navn i hundredevis af år, og for første gang var der noget, der lignede fred. De formildede dragerne så godt de kunne, og dragerne holdt (for det meste) op med at spise tænkende væsener og brænde landsbyer ned. Elverne fik de andre racer til at arbejde for sig, og opføre byer og borge af sten - nogle af hvilke stadig står i dag. De opfandt skrivekunsten, handel blomstrede, og befolkningen voksede.

Selvom alt dette tydede på fremgang, var dragerne stadig tyranniske. De blev tilbedt som guder i deres stentempler, de forlangte store ofringer af guld, sølv og kød, og alt hvad de ikke brød sig om brændte de ned eller åd.

Dragekrigen (Ca. 700 år siden)

De undertrykte havde fået nok af dragerne. Det eneste der skulle til, for at tænde oprørets flammer var en enkelt gnist.

Gnisten kom da guderne for første gang blandede sig. Ifølge legenden steg fem mægtige guder ned til jorden i dødelig form, for at samle racerne under deres banner og styrte dragerne: Arkon, Vitrea, Katla, Tavi og Sindri. Menneskene sluttede sig til guderne med det samme. Orkerne og goblinerne fulgte hurtigt trop. Elverne splittedes. Nogle stod fast hos deres skællede herrer, mens andre vendte dem ryggen. Guderne dannede en hær af de forenede racer, og Dragekrigen brød ud. Skønt dragerne var mægtige, havde oprørerne mange fordele. Gudernes hær var bevæbnet med historiens første metalvåben, skænket dem af gudinden Katla (orkerne er uenige, og mener den dag i dag, at de selv opfandt smedekunsten). Spyd, sværd og pile lavet først af bronze, senere af jern, var meget mere effektive mod dragerne end våben af sten. Derudover fik oprørerne hjælp fra to uventede kilder.

For det første dukkede en ny race op og meldte sig på banen - Valdrarnerne. Ud af de dybeste gange og huler i bjergene kravlede muterede uhyrer med blodige markeringer i ansigtet, og erklærede dragerne krig. De var dybt formørkede af den gamle natur, som var en blanding af alle de andre racers (For mere om valdrarnerne, se Valdrarn).

For det andet valgte den mægtige og ældgamle drage Helgir at slutte sig til guderne, i bytte for hemmelig viden om hans artsfæller.

Krigen varede i næsten 200 år, krævede utallige ofre, og så dragerne komplet udryddet, med Helgir som den eneste undtagelse. Som tak for hans hjælp lod guderne Helgir få en plads iblandt dem, og blive den sjette og sidste gud.

Katlas Korstog mod Valdrarnerne (Ca. 400 år siden)

Næppe var krigen mod dragerne vundet og sejren hjemme, før verden stod overfor et nyt problem. De nyligt opdukkede valdrarner viste sig forræderiske og blodtørstige, og så snart den fælles fjende var væk, gik de til angreb på alt de kom i nærheden af, og ofrede talrige uskyldige til den hæslige dæmon, der havde skabt dem.

Gudinden Katla ledte de fire andre racer i et korstog mod bjergene. Valdrarnerne var monstrøst stærke, men ligesom dragerne blev de til sidst besejret. Efter en kort men utroligt brutal krig blev deres underjordiske gange blev invaderet, og dæmonen i dybet blev destrueret. De overlevende valdrarner blev skånet af Katla på Vitreas ønske, men de blev holdt fanget i mange år ind til de kunne styre deres ondskab - herefter blev de langsomt lukket ud, og blev borgere som alle andre.

Rigets Grundlæggelse (399 år siden)

Efter Dragekrigen og Korstoget samlede guderne og racerne sig til et råd. Verden var hærget af krig, og noget nyt skulle bygges op. Dragerne var væk - hvem skulle nu styre? Dette råd fandt sted i byen Dragensten, som elverne og dragerne havde brugt som hovedstad.

Efter lang tids forhandlinger blev det vedtaget, at racerne ville bøje sig for en konge udpeget af guderne. Guden for lov og orden, Arkon, udpegede en elverprins ved navn Memnon den Gode, som var kendt for sit venskab med de andre racer, til at sidde på tronen. De andre racers høvdinger, krigsherrer og klanledere svor den nye konge troskab, og Kongeriget Avalir (eller bare Riget) blev grundlagt. Dragernes gamle territorie blev inddelt i seks provinser. Guderne forlod de dødeliges verden igen, og lod deres præster og paladiner udføre deres vilje i stedet.

Det er nu mange hundrede år siden. Riget er ikke længere forenet, og der har været mange konflikter siden, men som hovedregel har de fem racer levet i fred og fordragelighed med hinanden.

Opdagelsen af Drageaske (30 år siden)

De landskaber, som dragerne brændte af for hundredevis af år siden, har for længst vokset sig frodige og grønne igen. Nyligt i historien har man dog fundet ud af, at asken fra nedbrændingen stadig ligger i jorden - og den indeholder en smule af kraften fra den drageild, der skabte den. Den kan udvindes fra jorden, og bruges som energikilde - både til magiske runer, og til fremstillingen af krudt til pistoler og rifler. Særligt det sidstnævnte har ført til store ændringer i Riget. Provinsen Elona gjorde for nyligt oprør mod resten af kongeriget, og vandt sin frihed ved brug af lejesoldater bevæbnet med krudtvåben.

Det er garanteret ikke alle Drageaskens mange egenskaber, som er opdagede endnu, men en ting er sikkert - det er mange penge værd, og lykkejægere fra nær og fjern rejser gerne langt for at komme til områder, der er rig på det nye mineral.