Konflikten

Konflikten i vores kampagne drejer sig om en borgerkrig mellem to fraktioner, med hver sin idé om, hvordan samfundet bør indrettes:

Forbundet, der kæmper for sammenhold, retfærdighed og lighed for alle samfundets borgere, og tager sig af de svageste i samfundet.

Klanerne, der ønsker at løsrive sig fra Forbundet og klare sig selv, men ikke kan enes om ret meget andet

Krigen har raset i årtier. Grænserne har rykket sig frem og tilbage, men uden nogen tydelig sejrherre. Begge sider har lidt umistelige tab, og selvom ingen fredsaftale er blevet underskrevet, er stridighederne døet ned. Begge sider er for udmattede til at føre total krig.

Der er dog stadig stridigheder i grænserne mellem de to samfund. Og det er her, vores historie finder sted.

I dette dokument kan du få mere at vide om:

Borgerkrigen

”Der har været krig så længe jeg kan huske. Nogen af de gamle siger, at de kan huske dengang krigen startede. Dengang vores fjender var vores naboer.

Vi taler stadig det samme sprog, og tilbeder de samme guder. Vi er alle trætte af krig. Men vi har mistet for mange og tabt for meget til at tilgive.”

 

For mange årtier siden var næsten hele den kendte verden forenet under Forbundets[Hyperlink til Forbundet] banner. Fra hovedstaden i Kronstad regerede Rigsrådet over mennesker, gobliner, orker, sortelvere, vildelvere og valdrarner [Link til Racer]. Medlemmerne af Rigsrådet kom fra alle Forbundets mange provinser. Hvert rådsmedlem var også medlem af et af Forbundets mange laug: smede, læger, alkymister, krigere, magikere, og så videre.

Forbundet var nemlig grundlagt af arbejdende folk, ikke af adelige eller konger. De drømte om et samfund, hvor alle borgere var lige for loven, og der blev sørget for dem, der ikke kunne klare sig selv.

 

Drømmen holdt i næsten 200 år. Men til sidst voksede Forbundet sig så stort, at det var svært at holde lov og orden og sørge for alle dets mange borgere. Når høsten slog fejl og der var hungersnød, eller når riget blev ramt af sygdom, var det ofte de ‘vigtige’ provinser omkring Kronstad, der fik mest hjælp.

 

Det skabte utilfredshed blandt Forbundets borgere, især blandt en række magtfulde familier i de ydre provinser. Heriblandt var gamle adelsslægter fra før Forbundets tid, stolte bondefamilier og territoriale skovstammer. Familierne døbte sig selv ‘Klanerne’ [Hyperlink til Klanerne], og underskrev en erklæring om deres løsrivelse fra Forbundet. Dette øjeblik kaldes derfor Klanernes Erklæring.

​

Til at starte med var Klanerne i massivt undertal. Det tog dog lang tid at få samlet Forbundets mægtige hær. Det lykkedes en alkymist fra en magtfuld goblin-slægt at opfinde et nyt våben for at give Klanerne en chance. Efter mange eksperimenter kom hun frem til et (næsten) stabilt sprængstof, som kunne bruges til at skyde projektiler afsted med høj fart: Krudt.

​

Da Forbundet og Klanernes tropper mødtes på slagmarken første gang, var Forbundet i overtal, men på grund af de eksplosive krudtvåben led de nederlag. Denne sejr fik oprørets flammer til at sprede sig som en steppebrand gennem Forbundets ydre territorier. Mange andre slags folk sluttede sig nu til Klanernes brogede banner: Håndværkere og handelsfolk, der ikke ville betale skat, ork-stammer fra stepperne, der vejrede erobring, og endda gemene røverbaroner. Alle kastede de sig ind i kampen for at rive Forbundet i stykker. Et oprør var blevet en borgerkrig.

​

Med ét var det Forbundet, der var i undertal. Både arbejdskraft og soldater manglede. Derfor blev Forbundets største magikere, læger og alkymister kaldt sammen, og gjorde det umulige: De skabte kunstigt liv. Servus-racen [Link til Racer] blev til, og Forbundet blev forstærket. Det viste sig dog at den nye livsform ingen sjæl havde, og mange mente at racen var en forbrydelse mod Guderne og Cyklussen [Link til Den Kendte Verden].

​

Begge sider havde nu vokset sig umådeligt magtfulde, og alt for meget stod på spil for at give op.

Krigen har endnu ikke set en ende.

Om Klanerne

Hvad er en Klan? Hvad er en Klanløs?

Ordet ’Klan’ dækker over en masse forskellige grupper. De første klaner kaldte sig sådan fordi de faktisk var beslægtede, men det er ikke et krav. Både lejesoldatskompagnier, røverbander, religiøse kulter og mange andre slags folk har med tiden fået status som Klan. Ligeledes har krigen med Forbundet gjort, at mange klanfolk har mistet deres Klan, og er blevet adopteret ind i en anden. Således ser man ofte mange forskellige racer i samme Klan.

​

Kort sagt er en gruppe en Klan, hvis den er magtfuld nok til at de andre klaner accepterer dem. Typisk fordi gruppen har territorie, penge, magisk viden, eller noget andet, der giver dem anerkendelse og respekt. Medlemmer af Klaner er frie folk, der har ret til at blive hørt (og måske endda stemme) til Klanmøder.

​

Alle der ikke har en Klan kaldes for Klanløse. Mange er blevet Klanløse fordi deres klan er døet ud, eller fordi deres territorie er blevet erobret af en anden Klan. Hvor mange rettigheder, de Klanløse har, varierer fra område til område. De har dog altid ret til at leve og mulighed for at bevise sig værdige til mere respekt. Klanløse, der aktivt slås mod Forbundet, behandles generelt med en hvis mængde respekt.

Klanernes Traditioner

Klanfolkene har meget få fælles traditioner. Der er dog et par enkelte, som de fleste Klaner holder i hævd:

Respekt for Guderne: Klaner, der ikke anerkender gudernes autoritet og vigtighed, får sjældent mange venner.

Respekt for Forfædrenes Æreskodeks: Selvom Klanerne ikke har nogen fælles lov, anerkender de fleste Æreskodekset som en god rettesnor for opførsel. Det gælder dog ikke alle Klaner, og der er ingen standard for hvordan brud på æreskodekset skal straffes (Se Æreskodekset nedenfor).

Klanmøder: Klanmødet er en forsamling af alle Klanfolkene i et område, hvor alle (muligvis også de Klanløse) kan komme til orde. Her kan Klanerne diskutere, forhandle og eventuelt forsøge at løse stridigheder med ord i stedet for vold. Kamp under Klanmøderne set ned på, og kan afgøres bagefter. Nogle Klaner benytter afstemning ved møderne, andre lader Klanhøvdingerne bestemme. Det er typisk til Klanmødet at en Krigsherre vælges, som skal lede de lokale Klaner i kamp, men der er ingen regler for hvordan Krigsherren udnævnes.

Optagelsesritualer: Uanset om en Klan er en familie, en krigerorden eller noget helt tredje, så er medlemskab i en Klan et dybt seriøst emne. Når Klaner optager nye medlemmer er der derfor ofte et ritual af en art for at markere overgangen. Disse varierer fra Klan til Klan, men ofte involverer de en slags prøvelse, så medlemmet kan bevise sig værdig (eksempelvis en duel for at bevise krigerevner).

Udvisning: Medlemskab af en Klan er traditionelt for livet, men nogle gange begår Klanfolk utilgivelige forbrydelser, som kaster skam over resten af Klanen. Da det ses heftigt ned på for Klanfolk at drage blod fra deres egne, kan de værste forbrydere straffes med udvisning fra Klanen. Forbryden bliver Klanløs, og Klanen kan nu vaske vanæren af sig. Udviste er blandt de absolut laveste i Klanernes samfund, og alle og enhver kan straffe dem for deres ugerninger, nu de står uden beskyttelse.

Klanernes Titler

Klanerne anser sig selv som frie folk, og har ikke særligt mange titler. De to vigtigste er:

Krigsherre: Krigsherren har ret til at lede Klanfolkene i krig, og hvis ordrer på slagmarken skal adlydes. Udenfor slagmarken har Krigsherren ingen autoritet.
Hvordan Krigsherren vælges er op til Klanfolkene. Typisk vælges Krigsherren på et klanmøde.

Høvding: Hver Klan har et overhoved, som leder Klanen. Disse personer kaldes ofte Høvding, men kan sagtens hede noget andet. Nogle Klaner har endda mere end en leder.

Om Forbundet

Forbundets samfund

Forbundet styres af laug, som er foreninger af folk med samme arbejde. Alle arbejdende borgere bør være medlemmer af et laug. Hvordan laugene organiseres varierer: nogle provinser har eksempelvis et magiker-laug, mens provinser med mange magikere måske både har et druide-laug og et tidsmaner-laug. Det står borgerne frit at etablere deres egne laug, men typisk vil alle Forbundets byer have en eller flere af de følgende:


Det er gennem laugene at Forbundets borgere får politisk medbestemmelse. Alle Forbundets byer har et byråd, bestående af repræsentanter for de forskellige laug. Er man arbejdsløs, enten på grund af alder, arbejdsskade, langvarig sygdom, eller fordi man ganske enkelt ikke vil, har man intet laug, og dermed ingen indflydelse på hvem, der vælges til laugmester, og derfor sidder i byrådet.

Man kan dog som borger i Forbundet forvente, at resten af samfundet vil forsøge at tage sig af en, såfremt man ender som arbejdsløs. Dette gøres typisk ved, at Forbundet opkræver skatter af de arbejdene folk, så man kan forsørge samfundets svageste.

Forbundets Militær: Kriger-lauget

Forbundets militær er i princippet et laug. I praksis er det organiseret meget anderledes. I stedet for at høre til i bestemte provinser, består kriger-lauget af kompagnier, regimenter, legioner og så videre, som kan udsendes hvor de er nødvendige. (GM-Note: Spillerne opfordres til at starte deres egne militære enheder, hvis de har lyst til at spille udsendte soldater fra Forbundet)

Ydermere er de militær ledere ikke valgt direkte af soldaterne. Derfor har de ikke status som laugmester, og er ikke med i byrådet. Dog kan en by, som befinder sig i krigstid, udvælge en Marskal, som er byens militære leder (Se nedenfor).

Forbundets Titler

De følgende titler findes i alle Forbundets provinser og byer (inklusiv den i spilområdet):

Byrådet: Byrådet er ansvarlige for at opkræve skatter, lave nye love, og sørge for at de bliver håndhævet, typisk ved at danne et Vægter-laug og ansætte byvagter. De skal sørge for at alle Forbundets borgere har hvad de skal bruge. Byrådet består udelukkende af de forskellige laugmestre. Vil man sidde i byrådet skal man altså vælges til laugmester.

Laugmester: Lokal leder af et laug i en by eller landsby. Laugmestrene udvælges af laugsmedlemmerne (Eksempelvis vælger alle smedene hvem den lokale mestersmed skal være). Laugmestrene danner de lokale byråd rundt i Forbundets bebyggelser.

Folkets Stemme: Folkets Stemme er talsmand for alle borgerne. Denne person har ansvar for at bringe borgernes problemer til byrådet, men er ikke selv med i rådet, og har ikke stemmeret. Hvis en borger ikke vil gå til sin laugmester, eller ikke er medlem af et laug, kan han eller hun anonymt bringe sine problemer til Folkets Stemme.

Marskal: Marskallen har kommando over Forbundets militær i en provins (dog typisk ikke byvagten, der ofte har sit eget laug), og har stemmeret i byrådet. En marskal udvælges kun i krigstid, og træder af, når fred indfinder sig. Forbundets grundlæggere ønskede at undgå at hæren fik for meget magt, og det er gammel tradition at vælge Marskallen ved folkeafstemning. Derfor kan Marskallen i princippet være hvem som helst. Omvendt er almindelige borgere ikke altid gode Marskaller, så typisk vil borgerne vælge den højeste officer i området.
Marskallen kan afsættes af borgerne, hvis et flertal er imod ham eller hende.

 

De følgende titler vælges ikke lokalt (og derfor ikke i vores spilområde), men er vigtige for Forbundets regering.

Stormester: En Stormester er repræsentant for alle laugsmedlemmer i et område eller provins, som sendes til Rigsrådet i Kronstad, hvor vedkommende har stemmeret. Stormestere udvælges af alle provinsens laugmestre hvert femte år, typisk blandt deres egne rækker. Således har hver provins en Stormester-læge, Stormester-alkymist, osv.

Ærkestormester: Ærkestormestre er indercirklen i Forbundets regering, og har vetoret i Rigsrådet. Blandt Stormestrene for hvert laug vælges en Ærkestormester. Kun folk, der har været Stormestre i mindst ti år kan udvælges til Ærkestormester, og de er derfor typisk ret gamle.

Hedelandene

Vores spilområde kaldes Hedelandene, og ligger på grænsen mellem Forbundets og Klanernes territorium.

På grund af krigen er de største byer i området blevet raseret, og området har længe været næsten ubeboet, udover et par små landsbyer (heriblandt byen i spilområdet) og en håndfuld røverbander. Hederne er ikke opdyrkede og skoven har groet sig tæt og skummel.

Nu da krigen ikke raser så voldsomt længere, er der dog begyndt at komme tilflyttere til området igen. Forbundet anser Hedelandene som en af deres provinser, og ønsker at generobre det og gøre Hedelandets indbyggere til borgere i Forbundet.

Klanfolket mener, at området tilhører hvem end, der kan erobre det, og ønsker at smide Forbundet ud og dele jorden mellem sig.

Hedelandene er opdelt i fem len, inklusiv byen. Da hverken Forbundet eller Klanerne ønsker at vende tilbage til total krig, er der opstået en lokal tradition om at kæmpe om et enkelt af lenene hver måned, for at mindske blodsudgydelserne.

Det er denne konflikt, vores historie handler om.

Æreskodekset

Forbundet og Klanerne har ingen fælles lovgivning. Dog anerkender de begge et sæt af ældgamle leveregler, som siges at stamme helt tilbage fra de første samfund i den kendte verden [Link til Den Kendte Verden]. Det centrale for levereglerne er, som navnet antyder, ære. Reglerne er udformet som vejledning til ærefuld handling, ikke som sådan som love. Forbundets provinser har derfor typisk ekstra love ovenpå Æreskodeksets grundregler. Detaljerne i levereglerne diskuteres ofte (er det eksempelvis at stjæle, hvis man tager fra en falden fjende på slagmarken?), og der er ikke altid enighed om, hvordan de skal håndhæves eller straffes.


Æreskodekset består af de følgende syv regler: